Burhøns – Burhest

Burhøns kontra Burheste

Første januar, 2012 fik alle æglæggende høns i EU en glædelig nyhed. Nu skulle de ikke længere bo 8 høner på et areal, der svarer til et A4 papirark. Fra denne dato skulle de 8 høner bo på et areal svarende til et A4 ark PLUS et postkort. Det lyder ikke af meget (og det var det heller ikke), men alligevel var det en forøgelse på 25%.

 

 

En lignende lov blev indført for heste i Danmark. De skulle have bokse, der også var en lille smule større. Personligt har jeg aldrig forstået hvorfor. Hestene skal jo ikke bruge boksen til at løbe rundt i. Og de gamle bokse var store nok til, at de kunne ligge ned. Det undersøgte vi for en del år siden.

 

Men nok om det.

Hvis du virkelig vil gøre noget godt for din hest,

skal du opstalde den i løsdrift

sammen med andre heste.

 

Som en tilhører ved et af mine foredrag engang sagde, – ’Bure, de er til at holde rovdyr i. De er ikke til heste!’   Hvad rovdyr mener om den sag, melder historien ikke noget om. Men vi ved en hel del om, hvad heste mener om den.

Mine adfærds-kollegaer og jeg har i snart 40 år arbejdet på at få lukket vores husdyr ud af burene, ud i løsdrift. Og det er mere eller mindre lykkedes, hvad angår køer, svin og høns. Kun for heste er det langt fra lykkedes. Den eneste forklaring jeg har på, hvorfor det ikke er sket er, at det er rytterne og hesteejerne selv, der stritter imod, som I kan læse om længere nede. Selvom mange endelig har indset, at det er godt for en hest at komme ud på fold, holdes de ofte stadigvæk hver for sig. Naturligvis er det bedre end at de bliver inde i deres bokse, men det vigtigste mangler stadig: kontakten med andre heste.

 

Fordelene ved løsdrift:

Fordel 1: Det er godt for hestens fysiske sundhed.

Heste er gennem evolutionen udviklet til at græsse mellem 8 og 16 timer dagligt. Græsningen foregår ved, at hesten tager et skridt, bider græs af, tager endnu et skridt, bider græs af og så fremdeles. Antallet af mundfulde afhænger af græssets længde. Jo kortere græs, desto flere skridt. Muskulatur, led, sener, hove og andre dele af bevægeapparatet er ikke alene indrettet til den næsten konstante men langsomme bevægelse. De er til en vis grad også afhængige af den. En britisk undersøgelse har f.eks. vist, at heste, der går på en stor fold, har en større mineralaflejring i knoglerne end heste, der står i boks og bliver redet dagligt. Desuden er de i lige så god form som bokshestene. Også led, sener og hove har brug for den pumpeeffekt, der fremkommer, når benene skiftevis bærer hestens vægt og aflastes. Blodomløbet stimuleres, celler forsynes med ilt og næring, så de kan dele sig og erstatte gamle celler og reparere skader. (Det er også derfor min nye smartphone råber hurra hver dag, når jeg har gået 10.000 skridt.)

 

 

Også deres mave-tarmsystem er indstillet på at optage næring i en stor del af døgnets timer. Det er f.eks. vigtigt, at der altid ligger noget foder som f.eks. græs eller hø i hestens mavesæk. Den nederste del af maven producerer mavesyre og slim, som beskytter slimhinden mod syren, men den øverste del af mavesækken er ikke beskyttet af slim. Hvis maven er tom, skvulper mavesyre fra den nederste del op og ætser den øverste del, hvilket giver mavesår. Mange undersøgelser har vist, at hyppigheden af mavesår hos rideheste ligger et sted mellem 50 % (f.eks. varmblodsheste) og op mod 100 % (f.eks. fuldblodsheste).

 

Som flugtdyr er hestes lunger udviklet til at optage en høj koncentration af ilt. Til gengæld er lungerne meget sårbare over for dårlig luft. Luft med et højt indhold af støv, pollen, ammoniak og andet, kan forårsage emfysem. Emfysem opstår bl.a. i forbindelse med kronisk hoste. Af forskellige årsager er den luft, hestene indånder ofte bedre i løsdrift stalde end i staldrum med enkeltbokse. Dels er der mere luftcirkulation i et åbent lokale, dels er afstanden mellem gødning og næsebor større, så luften indeholder mindre ammoniak. Det helt ideelle er naturligvis, hvis hestene i løsdriften har adgang til et udendørs areal. Ifølge en britisk undersøgelse vurderes emfysem at forekomme hos ca. 14 % af alle heste, et antal som menes at være repræsentativt i mange lande på den nordlige halvkugle.

 

 

Fordel 2: Det er godt for hestens psykiske sundhed.

Som flokdyr, der under naturlige forhold lever sammen året rundt, er hestes motivation for socialkontakt vigtigere end alt andet. En hest vil hellere forlade høet, som den var i gang med at æde, eller vandet, som den var i gang med at drikke, og følge resten af flokken, hvis den drager væk. (Se evt. min blog ’Når hesten selv må bestemme’).

 

Heste føler sig mest sikre, når de er sammen med andre. Chancen for at opdage rovdyr (og dermed chancen for at overleve) er større. Og det gælder også for heste, der aldrig har set et rovdyr (se hvordan tamheste reagerer over for lugten af ulveurin i min blog ’Heste lugter godt’).

 

Udover sikkerhed er socialkontakt vigtig af flere andre grunde. Især yngre heste tilbringer megen tid med at lege.

 

 

Min kollega Janne Winther Christensen sammenlignede for mange år siden forskellige adfærdsmønstre hos Przewalski’s unghingste og dansk varmblods-unghingste, bl.a. deres legeadfærd. Selvom de enkelte elementer i adfærden varierer, er grundmønstret det samme. Przewalski hingstene bruger mere tid på at stejle mod hinanden og på at bide hinanden under bugen, i modsætning til varmblodshingstene, som bruger mest tid på at jagte hinanden.

 

 

For nogle heste betyder gensidig hudplejeadfærd (”gnubbeadfærd”) meget, ikke blot for at få ryggen kløet (se min blog ’Dækken, klipning, hudplejeadfærd og sammenhold’).

 

Fordel 3: Det er godt for din sikkerhed.

 

Heste der går sammen med andre stimuleres mere (f.eks. af lyd og bevægelse fra de andre heste) og er derfor mindre tilbøjelige til at reagere, når de ser eller hører noget bevæge sig på rideturen i skoven, eller hvis en kat pludselig springer ned fra barrieren i ridehallen. Endvidere stimulerer heste hinanden til at bevæge sig mere, når de går sammen med andre. Den øgede bevægelse medfører, at hestene er mindre tilbøjelige til at vise legeadfærd under rytteren (i form af bukkespring eller at løbe afsted). Men ikke alene er ridningen sikrere. Heste der går med andre er også nemmere at håndtere, hvilket vi så i en undersøgelse, hvor vi sammenlignede adfærden hos unghingste opstaldet i grupper af tre med unghingste der stod alene.

 

 

Ulemperne ved løsdrift:

 

  1. En hest kan blive sparket eller bidt og komme til skade.
  2. Hvis hesten ikke er vant til at gå med andre heste, kan det være vanskeligt at integrere den i en flok.
  3. Hestene kan være aggressive ved fodring.
  4. Det er besværligt for rytteren.
  5. En hest, der altid er sammen med andre heste, kan ikke rides alene.

 

 

Hvorfor er ryttere og hesteejere imod gruppeopstaldning?

 

I en stor undersøgelse vi lavede for 5 år siden i de 5 nordiske lande, stillede vi det spørgsmål til over 3000 hestefolk.

  • Næsten halvdelen af dem (45 %) var bekymrede for, at deres hest skulle komme til skade.
  • Lidt færre (40 %) var bekymrede, hvis hesten skulle føres ind i en allerede etableret gruppe.
  • Næsten halvdelen (44 %) mente, at fodring af heste i gruppe ofte er et problem.
  • Lidt færre (23 %) var bekymrede for rytternes sikkerhed og
  • 19 % havde problemer med at håndtere heste i gruppe.

 

Et af formålene med undersøgelsen var at se nærmere på risikoen for skader. Vi undersøgte i alt 233 heste, der gik i 61 forskellige grupper. Nogle af grupperne bestod udelukkende af hopper, andre udelukkende af vallakker, og i andre grupper var der både hopper og vallakker. Nogle af grupperne var stabile, mens i andre grupper blev enkelte heste taget ud og andre nye sat ind. Også hestenes race og alder varierede i grupperne. (Når vi adfærdsfolk laver denne slags undersøgelser, må vi tage til takke med de heste/grupper, vi kan få lov til at bruge i vores undersøgelse. Til gengæld er resultaterne fra sådanne undersøgelser mere praksisrelevante.) Det vi fandt var, at langt størstedelen af de skader der blev registrerede, blev observeret på førstedagen, efter at nye heste kom ind i en gruppe. Næsten ingen af skaderne var alvorlige (hårtab, hudafskrabning), kun ved en enkelt var der lidt blod at se. Det samme er resultatet af flere andre undersøgelser lavet i forskellige europæiske lande.

 

Grunden til at så mange hestefolk har opfattelsen af, at gruppeopstaldning er farlig for hestene er, at der naturligvis er en vis risiko for tilskadekomst. Men det de samme hestefolk ikke er klare over er, at opstaldning i enkeltboks sandsynligvis er endnu mere risikabelt. Hvis en hest der går i løsdrift bliver bidt eller sparket og derved kommer til skade, er årsagssammenhængen tydelig. Men hvis en hest der står i boks bliver skadet på grund af nogle af de faktorer, der er nævnt ovenfor (svagere knogler, dårligere blodomløb etc.), er årsagssammenhængen nærmest umulig at få øje på. Resultatet er, at hesteejere kun ser de førstnævnte skader, men ikke de sidstnævnte skader.

 

Problemet med at sætte en ny hest ind i en allerede etableret gruppe kan løses på flere forskellige måder. Hvis det er en stor flok, og den er vant til at nye heste kommer til, er der meget sjældent problemer. Eventuelt kan den nye hest først sættes sammen med en af de roligere heste fra flokken, gerne et par dage eller fem, således at den allerede har “en ven”, når den kommer ind i den store gruppe.

 

Aggression omkring fodring kan først og fremmest reduceres ved at undgå ”måltidsfodring”, dvs. fodring morgen og aften, men derimod sørge for at hestene har noget at gumle på det meste af tiden, f.eks. foder af lav næringsværdi og højt fiberindhold. Hvis enkelte heste har brug for mere, kan de eventuelt fodres efter den daglige ridning på det sted, hvor de bliver striglet og sadlet op.

 

 

Det er ikke kun mennesker, der ved hvad hesten til højre signalerer med sine ører. Heste ved det faktisk også!

 

 

 

 

Hvad de to sidste bekymringer angår (rytternes sikkerhed og håndtering af hestene), er der kun en ting at gøre: at sørge for at lære at omgås og at håndtere heste i flok, hvilket f.eks. kan gøres ved at følge en person der har erfaring med det *). I det hele taget kræver et løsdriftsystem, at ryttere har langt mere forståelse for heste og hestes adfærd end opstaldning i enkeltboks. Og ikke kun rytteren skal lære noget.  Hestene skal også  lære noget for at kunne leve i nogenlunde fred og fordragelighed i en gruppe, at kunne blive adskilt fra gruppen, f.eks. under den daglige ridetur, ikke at løbe væk, når man vil have fat på dem, og meget andet. Alt sammen noget som kræver ekstra træning, men som betaler sig i det lange løb.

*) Hvordan man bringer en hest hjem fra en fold eller ud på folden samt meget andet, kan du læse om i min bog “Equitation Safety” udgivet på forlaget Black Tent Publications.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>