Kig godt på den forreste hest. Den er hvid på ryggen, ikke fordi det er en pinto, men fordi der ligger sne på ryggen af den. Ca. 2 cm under sneen er hesten omkring 28oC varm og lidt længere inde i kroppen ca. 38oC. Og alligevel smelter sneen ikke. Imellem sne og hud er der et hårlag, der isolerer nok til, at hesten kan opretholde sin legemstemperatur, også i frostvejr. Og nej, det er ikke en Islænder eller en fjordhest.
Hestes hårlag beskytter ikke kun mod kulde men også mod hede og sollys samt mindre læsioner fra andre hestes bid eller fra sammenstød med grene og lignende. Endvidere kan hårlaget beskytte mod sadel- og seletøj, i hvert fald indtil hårene er slidt af. Hvert hår er forankret i en hårsæk, som også indeholder en kirtel, der producerer talg (eller sebum), en fedtholdig substans der smører hud og hår og som gør hårlaget vandafvisende. Det er jo derfor man skal ”strigle med måde” for ikke at fjerne al fedtet. Og som de fleste er klar over, kan en lille muskel få håret til at rejse sig op, hvilket øger hårlagets isolerende virkning. (Hårmusklerne, som vi også har og som giver “gåsehud”, har i øvrigt det fornemme navn Musculus arrector pili!)
Hvilken virkning har det at lægge dækken på hesten? Forstyrrer det nogle af disse funktioner? Hvis hårene ikke kan rejse sig på grund af et dækken, kan de heller ikke isolere så godt, så måske har hesten det varmere uden dækken end med dækken. En hest med dækken på bliver ikke så mudret eller støvet, hvis den skulle rulle sig. Den kræver mindre strigling. Er det af hensyn til rytteren at den får dækken på?
Får den dækken på, fordi dens vinterpels er klippet af? Men hvorfor er den overhovedet klippet? En kort pels er lettere at strigle. Hvis hesten bliver svedig på rideturen, bliver den hurtigere tør bagefter, når pelsen er kort. Det betyder mindre arbejde for rytteren, men er det også i hestens interesse? Hvis en hest klippes i november, reagerer den ved igen at danne vinterpels. Hårvæksten bestemmes mest af dagslængden, mindre af temperaturen. Men processen er ikke gratis. Den kræver megen energi og bl.a. ekstra mineraler. Nogle heste kan faktisk blive sløve af at danne vinterpels. Igen er spørgsmålet, er det mere af hensyn til rytteren, at hesten bliver klippet?
Den termoneutrale zone for en hest (dvs. de temperaturer hvor hesten ikke behøver at ”gøre noget” for at holde en konstant legemstemperatur) går fra ca. 5o til 25oC. Men det afhænger af mange andre ting. Blæser det, regner det, er der træer, buske eller et læskur på folden? I stedet for at vælge den nemme løsning med dækken og klippemaskine, er det måske bedre at finde en mere kreativ og for hesten mere tilfredsstillende måde at sørge for, at den ikke har det for koldt – eller varmt. Som f.eks. at give den mulighed for læ.
Det er ikke kun hårlaget, der er vigtigt for hesten. Hår andre steder er det også. De vigtigste er knurhårene på mulen og omkring næseborene. For det første kan hesten mærke svage luftstrømme, så den bedre kan orientere sig for at få læ eller for at få kølet kroppen, hvis det er varmt. For det andet bruges knurhårene til at mærke genstande lige foran mulen. 
Heste har et blindt område lige foran mulen, fordi næsen ”er i vejen”. Men ved hjælp af knurhårene kan den mærke, hvor ting er, f.eks. foder i en spand eller en sten, hvor den græsser.
Derfor skal man ikke klippe knurhårene af blot for at få hesten til at se nybarberet ud.
Hår i ørerne er også vigtige, fordi de holder insekter, 
halmstrå, støv og meget andet væk fra øregangen. Så dem skal man heller ikke klippe af. Og endelig er der hårene øverst på haleroden, dem der sidder lidt på siden af haleroden og stritter ud til siden. De beskytter hestens bagdel, så der ikke løber regnvand ind til anus (på dansk også kaldet røvhullet!) samt skedeåbningen på hopper, men derimod så vanddråberne i stedet løber ned ad halehårene.
Der er flere andre grunde til at begrænse brugen af dækkener, som ikke har noget at gøre med det at holde sig varm. En vigtig del af hestens hud- og hårpleje består i at rulle sig. De gør det, når de er våde af regn eller sved. De gør det for at komme af med vinterpelsen. De gør det, hvis der er mange stikkende og bidende insekter, og da helst i mudder. Men de gør det ikke ret tit, hvis de har et dækken på. Jeg har længe opfordret mine kolleger til at lave en undersøgelse af, hvor ofte heste ruller sig, når de har dækken på, og sammenligne det med når de ikke har dækken på. Desværre er det ikke lykkedes mig endnu at få nogen til at lave forsøget (men jeg prøver stadig). Jeg kan nemlig ikke forestille mig, at der ikke skulle være en forskel.
Heste plejer ikke kun deres hud og hår ved at rulle sig. De gør det også ved at gnubbe hinanden med fortænderne (allogrooming, hedder det på udenlandsk). Ikke alle heste gør det. Nogle gør det meget, andre mindre ofte. Hvis en hest vil gnubbes, kræver det selvfølgelig, at den har en ven, der også gerne vil gnubbes. Og igen, hvilken indflydelse har et dækken på denne adfærd?
Som det tydeligt ses på billedet til venstre er de steder, der gnubbes både på hals, skulder og ryg eller brystkasse, netop de steder der dækkes af et dækken.
At få kløet ryggen er naturligvis rart, men faktisk har gnubberiet en vigtigere funktion. Flere undersøgelser har vist, at en berøring på halsen lige foran skulderbladet har en beroligende virkning på heste. Deres hjertefrekvens sænkes i gennemsnit med 10 slag pr. minut, hvilket er et kendt tegn på beroligelse. Det sker både når heste gnubber hinanden, og når rytteren stryger hesten på halsen foran skulderbladet. Faktisk er et strøg dèr langt bedre end et klap, (især sådan et klap, som en rytter, der har haft et godt ridt i en konkurrence, tit giver sin hest).
Den beroligende virkning af berøringen skyldes øget sekretion af hormonet oxytocin. Oxytocin er det hormon, som f.eks. produceres, når mødre ammer deres spædbørn. Barnets sutten stimulerer et område i moderens hjerne, som sender hormonet ud i blodbanen. Når det med blodet når ned i brystet, får det mælkegangene til at trække sig sammen, så mælken løber ud i dievorten. Det samme sker hos alle pattedyr, altså også heste. Men udover denne vigtige funktion modvirker oxytocinet også kroppens stressreaktioner. Det får os (både mennesker og dyr, både kvinder og mænd) til at slappe af. Massage og andre former for berøring (det der fagligt kaldes taktil stimulation) har den samme effekt. En svensk læge, Kerstin Uvnäs-Moberg, har forsket i oxytocinets virkning i mange år og skrevet flere særdeles læseværdige bøger om det (f.eks. The Oxytocin Factor, på engelsk, eller Närhetens Hormon, på svensk). Som titlen på hendes svenske bog antyder, har oxytocinet yderligere den virkning, at det fremmer sammenhørigheden ikke blot mellem moder og barn, men mellem mennesker i almindelighed. Og den samme virkning er blevet vist hos dyr, f.eks. hos hunde. Der er overhovedet ingen tvivl om, at sammenholdet også styrkes hos heste.
For et par uger siden kom jeg tilfældigt forbi to heste, der gik på en fold. De havde begge dækken på og de var tydeligvis i gang med at blive enige om at gnubbe hinanden. Først gik mulen på den hest jeg kunne se hen mod skulderen af den anden hest, men da den mærkede dækkenet bevægede den mulen længere frem på halsen. Den anden hest var åbenbart kommet til det samme sted af halsen, for begge heste stod parallelt og med hovedet i modsat retning. Begge heste gnubbede 3 – 5 gange og holdt så op. De blev stående ved siden af hinanden med hovedet i hver sin retning, men uden at gnubbe hinanden. Normalt gnubber heste hinanden i flere minutter ad gangen. Mon ikke de holdt op på grund af deres dækkener?
Jeg tvivler på at min observation hører til sjældenhederne. Men naturligvis kræver det observationer af mange flere hestepar samt stopursmåling af gnubberiet samt sammenligning mellem dem, der har dækken på og dem, der ikke har, før vi ved med sikkerhed, at dækkener mindsker hestes gensidige hudplejeadfærd. Og hvis det er rigtigt, betyder det jo, at vi faktisk modvirker sammenholdet i en hesteflok ved at give dem dækken på. Måske modarbejder vi endda etableringen af venskaber mellem hestene. Det synes jeg er en skræmmende tanke.
