Den vigtige (men vanskelige) halve parade

Den vigtige (men vanskelige) halve parade

10. december 2019 Af Jan Ladewig

Hvis man spørger ryttere, hvordan man laver en halv parade, vil mange af dem svare, at man driver hesten frem med schenklerne samtidig med at man holder let igen i tøjlerne. Og det svar er ikke korrekt. Det betyder nemlig, at hesten på samme tid får besked på at gå fremad og at standse, hvilket som bekendt ikke er muligt.

Forestil dig, at trafiksignalerne i et travlt gadekryds blev programmeret til at vise rødt og grønt lys på samme tid. Mon ikke forvirringen blandt trafikanterne ville være total (og det samme de efterfølgende trafikpropper)? Og mon ikke også forvirringen er total hos hestene, når de får to modsat rettede signaler?

 

 

Francois Baucher, 1796-1873.

På tegingen ser han lidt trist ud, måske fordi hans metoder ofte blev heftigt kritiserede, og stadig bliver det.

 

 

For et stykke tid siden læste jeg om én af den klassiske dressurs pionerer, Francois Baucher, som levede i det 19. århundrede. En af de ting han er mest kendt for, er netop hvordan en halv parade udføres korrekt, hvilket han forklarede meget kort med sætningen ‘Mains sans jambe, jambes sans main’ (direkte oversat ’hænder uden ben, ben uden hånd’). Med andre ord, brug tøjlehjælpen uden schenkelhjælpen og schenkelhjælpen uden tøjlehjælpen.

 

En særdeles god beskrivelse af, hvordan den halve parade bedst udføres, er skrevet af dressurtræneren Piere Cousyn i magasinet Dressage Today; February 2007: Separating Hand and Leg Aids – An Effective Balancing Tool.

 

 

 

Cousyn forklarer:    Jeg ville ønske, at jeg havde vidst tidligere, at det at bruge tøjlehjælp og schenkelhjælp samtidigt – sådan som mange dressurryttere overalt i verden gør, når de udfører en halv parade – at det kan have negative konsekvenser.

 

Hvis din hest er doven, vil det gøre den ”døv for schenklerne” eller ”hård i munden”. Hvis din hest er ”hot” og fuld af temperament, sådan som mange fuldblodsheste er det, vil den blive spændt og forsøge at løbe af med dig. I tidens løb har jeg imidlertid indset, at det at bruge tøjlehjælp og schenkelhjælp adskilt i stedet for samtidigt har en meget mere positiv virkning på heste. Ved at give rytteren et redskab i bogstavelig forstand til at balancere hesten mellem schenkler og hænder, har dette princip føjet lethed og forfinelse til min dressur, samt gjort hestene langt mere følsomme over for hjælperne. Konceptet ’hænder uden ben – ben uden hænder’ er et begreb, som også hestene forstår langt bedre.

 

Jeg burger hænder uden ben, ben uden hænder, når jeg rider overgange, halve parader eller når jeg ønsker at balancere min hest bedre. Lad mig nævne to eksempler på, hvordan jeg anvender dette princip:

 

Når jeg vil lave en galop-til-trav overgang, bruger jeg først hænderne ved at lukke dem og samtidig at spænde kortvarigt i lænden. Så snart hesten er i trav, bruger jeg schenklerne, hvis det skulle være nødvendigt med lidt mere fremaddrift.

 

Når jeg forbereder mig på en halv parade, sender jeg først min hest fremad med schenklerne. Når den har reageret korrekt, bringer jeg den tilbage med tøjlehjælpen, idet jeg holder kroppen i ro. Når hesten går i det rette tempo, giver jeg en smule efter i tøjlerne for at kontrollere, om den beholder sin holdning. Hvis den gør det, er jeg tilfreds. Hvis den mister lidt fremaddrift, hvilket let sker for mindre trænede heste, gentager jeg schenkelhjælp og tøjlehjælp for at få hesten i balance mellem de to hjælpere.

 

I princippet benytter jeg denne fremgangsmåde, når jeg ønsker at øge min hests balance. Ved at skifte mellem hænder og ben så længe det er nødvendigt, afbalancerer jeg hesten, indtil jeg finder det, som jeg kalder ”zonen”. Når min hest er i ”zonen”, er den afbalanceret og bærer sig selv med en aktiv bagpart – med andre ord den tilstand, som giver dig fornemmelsen af, at du kan få din hest til at gøre det du ønsker af den: du kan f.eks. let og hurtigt skifte fra arbejdstrav til fri trav til stop. Det er meget vanskeligere at opnå ”zonen”, hvis jeg bruger hænder og ben samtidigt.

 

At bruge hænder og ben adskilt er også en fantastisk fremgangsmåde ved arbejdet med unge, uerfarne heste. Når du ikke accelererer og bremser på samme tid, bliver hesten ikke forvirret over dine hjælpere men forstår dem hurtigt. Jo yngre hesten er, desto længere pause holder jeg mellem de to hjælpere. Jo mere erfaren hesten er, desto tættere på hinanden kan jeg benytte hjælperne, indtil de til sidst næsten flyder sammen.

 

Hænder uden ben, ben uden hænder er et af de mest brilliante principper i ridningens lange historie. Det er en fremragende måde at opnå lethed og elegance i din dressurridning.’

 

Held og lykke med at finde ”zonen”.

 

 

fb-share-icon