Kan man forebygge rideulykker?

Kan man forebygge rideulykker?

19. november 2019 Af Jan Ladewig

 

 

I sommers  var der en kort artikel i Riders Notebook med overskriften ”Kan man forebygge rideulykker?”. Jeg var glædeligt overrasket over, at tidsskriftet også beskæftiger sig med dette vigtige aspekt af ridesporten, så emnet ikke bare bliver fejet ind under det berømte gulvtæppe. Jeg var blot lidt utilfreds med titlen af artiklen, som efter min mening ikke svarede til indholdet af den.

 

Derfor sendte jeg følgende e-mail til redaktøren, som jeg tror også andre kan have glæde af at læse.

 

Kære Hanne.

 

Tak for artiklen i juli nummeret af Riders NOTEBOOK. Det kan ikke siges for tit: ridning er en risikabel sportsgren og alle, både store og små, unge og ældre, bør jævnligt mindes om det.

 

Jeg er enig i din overskrift, at rideulykker kan forebygges, men jeg synes ikke det er det, du skriver om. Det er fint, at du gør så grundigt opmærksom på, hvor vigtigt det er at bruge ridehjelm, sikkerhedsvest, rygskjold og sikkerhedsstigbøjler, og at have en god ulykkesforsikring. Også Georgias råd om at have støvler med tåbeskyttelse på, at tjekke tøjler, sikkerhedslås og meget andet er særdeles fornuftigt.

 

Men når det er sagt, er vi stadig langt fra målet – at mindske antallet af rideulykker. Sikkerhedsudstyr kan ikke forebygge rideulykker. Det kan højst begrænse eller eliminere mulige følger af rideulykker. En ”ægte” forebyggelse består i at undgå farlige situationer, som medfører ulykker. Og listen over hvad man skal gøre for at undgå det, er mange gange længere end listen over sikkerhedsudstyr.

 

Du nævner selv ganske rigtigt, at den hyppigste årsag til ulykker skyldes fald fra hesten, fordi rytteren har mistet kontrollen over den. I enkelte tilfælde kan grunden til det naturligvis være, at tøjlen knækker, at græsset på springbanen er glat, så hesten falder eller lignede ”uforudsete hændelser”. Men i de fleste tilfælde af manglende kontrol er årsagen, at hesten viser flugtreaktion, fordi den er blevet skræmt af et eller andet, kombineret med at rytteren ikke er i stand til at standse hesten. Og det har noget at gøre med tilvænning af hesten til de talrige ting og situationer, en moderne ridehest udsættes for. Det har noget at gøre med at træne den i at reagere korrekt på stopsignalet fra tøjlerne. Og det har noget at gøre med, at rytteren ikke er tilstrækkelig opmærksom på sin hest samt på omgivelserne under ridningen.

 

At træne en hest, hvad enten det er til dressur, springning eller en af de talrige andre ridediscipliner, betyder ikke kun at lære den at gå i holdning, at bedømme afstanden til et spring etc., etc. Den skal også lære ikke at reagere på motorcykler, der drøner forbi den, flag og plastik der blafrer i vinden, hunde der gør og tusind andre ting. Og den træning kan i nogle tilfælde være lige så omfattende som den egentlige ”ridetræning”.

 

Også fritidshesten, der blot skal kunne gå en hyggetur i skoven, kan blive skræmt. Fasaner eller harer springer pludseligt op og flygter, mountain bikers kommer susende forbi, eller folk går tur med barnevogne eller en rygsæk på ryggen. Alle heste uanset stamtavle er fra naturens side flugtdyr. Trods tusindvis af generationers avl og selektion for visse egenskaber har det overhovedet ikke ændret sig. Hesten reagerer pr refleks, når den skræmmes, hvilket vi ikke kan ændre på. Det eneste vi kan ændre gennem tilvænning er hestens opfattelse af, hvad der er skræmmende. Hvis vi kan opnå det i et vist omfang, er der håb om at sikkerhedsudstyret kun kommer i anvendelse ved de ”uforudsete hændelser”.

 

Med venlig hilsen

Jan

fb-share-icon